Vores guide til 6 unikke bryllupslokationer

Hvis I skal giftes, er I sikkert på jagt efter den helt perfekte bryllupslokation. Ved et bryllup er der selvfølgelig mange ting at planlægge, men en af de absolut vigtigste ting at få styr på, er, hvor selve bryllupsfesten skal holdes. 

Hvordan skal det se ud, hvor mange skal der være plads til og er vores vores drømme-bryllupslokation ledig på vores store dag.

Overvejelserne er mange, og de er alle vigtige, da jeres bryllup selvfølgelig bliver en dag, I sent vil glemme. Derfor skal rammerne helst også være ligesom I har drømt om, så mindet om dagen bliver så godt som overhovedet muligt.

Der er ikke to brudepar som er ens, og derfor vil der være forskellige aspekter, som spiller ind, når hvert brudepar skal finde deres drømme-bryllupslokation.

Men vi har gjort vores for at hjælpe jer. Vi har samlet 6 fuldkommen unikke bryllupslokationer i Jylland og på Sjælland og Fyn. Derfor håber vi at kunne inspirere jer omkring stemning og rammer, eller måske sågar servere jer akkurat den lokation, I har gået og drømt om.

Bryllupslokationer på Sjælland

Det Kongelige Danske Haveselskab

(Foto: Det Kongelige Danske Haveselskab)
 

Hvis I drømmer om en bryllupsfest omgivet af smuk natur, idyl og ro, er København måske ikke det første, man tænker på. Ikke desto mindre er det akkurat, hvad I kan forvente i Det Kongelige Danske Haveselskab. Placeret lige ved siden af hovedindgang til Frederiksberg Have, ligger denne lille perle, der er som en lille tidslomme.

Det Kongelige Danske Haveselskab har fire forskellige lokaler, som alle er helt særlige, og som udgøre fantastiske rammer for jeres bryllupsfest.

Udover billedskønne rammer, er I også sikret mad i absolut topklasse. Maden bliver nemlig lavet af folkene bag den hæderkronede Restaurant Mielcke og Hurtigkarl.

Læs mere om Det Kongelige Danske Haveselskab her

Kokkedal Slot

(Foto: Kokkedal Slot)

Er jeres store drøm et slotsbryllup, hvor man nærmest kan føle sig helt royal, er Kokkedal Slot et glimrende bud på en suveræn bryllupslokation.

Her er rammerne storslåede og romantiske, og der er virkelig plads til, at jeres drømme kan blive foldet ud. Det smukke slot fra 1746 ligger cirka en halv times kørsel nord for København, og slottets store sale med elegante lysekroner, store spejle med forgyldte rammer og smukt porcelæn vil give jer det slotsbryllup, I altid har drømt om.

Samtidig kan I og gæsterne virkelig feste igennem, da Kokkedal Slot også byder på 59 hyggelige og elegante værelser, som jeres gæster kan overnatte i.

Læs mere om Kokkedal Slot her

Bryllupslokationer på Fyn

Boltinggaard Gods

(Foto: Boltinggaard Gods)

På Fyn gemmer der sig denne perle af en bryllupslokation. Godset, som er mere end 500 år gammelt, vil skabe en fuldkommen uforglemmelig ramme om jeres bryllup. De historiske bygninger og lokaler, samt den omkringliggende idylliske park, vil bjergtage jer og jeres gæster, mens I nyder fejringen af jeres fælles kærlighed.

Udover at Boltinggaard Gods byder på nogle fuldkommen bjergtagende lokaler, der er oplagte til en god bryllupsfest, kan I faktisk også blive viet i den historiske park, hvis I ønsker at blive gift i det fri.

Læs mere om Boltinggaard Gods her

Gl. Avernæs Sinatur Hotel & Konference

(Foto: Gl. Avernæs Signatur Hotel & Konference)

Gl. Avernæs Signatur Hotel & Konference ligger idyllisk placeret i det sydfynske, og den fynske bryllupslokation indbyder til den helt store kærlighedsfest. Selvom stedet i dag er et hotel, minder stedet mere om en gammel herregård eller gods.

De stråtags-belagte længer omfavner hovedbygningen, der med tårne og spir tårner majestætisk op. Og hvor end du kigger hen, vil du have udsigt til vand. På den ene side finder du Lillebælt og på den anden Helnæsbugten.

Gl. Avernæs Signatur Hotel & Konference har en fantastisk restaurant, hvor I kan nyde mål lavet på lokale råvarer, og når I eller gæsterne er blevet trætte, kan I overnatte på et af stedets 73 hyggelige værelser.

Læs mere om Gl. Avernæs Signatur Hotel & Konference her

Bryllupslokationer i Jylland

Koldinghus

(Foto: Koldinghus)

Mangler du en historisk og unik bryllupslokation i Jylland, er Koldinghus et godt bud. I de fuldkomment ekstraordinære og rustikke lokaler er der mulighed for bryllupsfest med manér.

På Koldinghus kan I både blive viet og holde den efterfølgende fest i de historiske gemakker. Koldinghus rummer nemlig en masse forskellige gamle og historiske lokaler, der er som skabt til et slotsbryllup.

Madkælderen på Koldinghus vil sørge for den lækre mad til jeres bryllup, hvor menuen vil tage udgangspunkt i autentisk mad, som altid er lavet på sæsonens råvarer.

Læs mere om Koldinghus her

Harlev Mølle

(Foto: Harlev Mølle)

Leder I efter en bryllupslokation, der emmer af ro og idyl, finder I ikke et meget mere passende sted at holde festen end Harlev Mølle.

Møllen er helt tilbage fra 1789, men står stadig meget smukt. Stedet er omgivet af en helt særlig atmosfære, som kan være svær at beskrive. Der er på én gang både ro, romantik og idyl, men samtidig er stedet præget af en stærk energi.

Den gamle vandmølle ligger omgivet af Aarhus Å og et rigt naturliv, hvilket skaber enormt hyggelige rammer om jeres bryllup. Den store og hyggelige festsal har plads til mange gæster, og stedet byder ligeledes på en hyggelig brudesuite, hvor I kan overnatte.

Læs mere om Harlev Mølle her

Har I styr på vielsesringe og morgengave?

Bryllupslokationen er selvfølgelig vigtig, men der også andre ting, I skal have styr på inden brylluppet. Hvis I endnu ikke har fundet vielsesringe, kan vi hjælpe hos Dirks Jewellery. Vi tilbyder håndlavede vielsesringe, designet og produceret på vores smykkeværksted i København. 

Find jeres unikke ring til den store dag mellem vores mange smukke vielsesringe til mænd og kvinder. Vi fremstiller altid et helt nyt sæt ringe til jeres store dag – så ringene vil altid blive helt unikke og skabt til lige netop jer.

Morgengaven er en smuk og romantisk tradition for det nygifte par. Morgenen efter brylluppet siger tradition, at bryllupsparret skal give hinanden en kærlighedsgave. Hos Dirks Jewellery har en masse smukke og elegante smykker, der vil egne sig super godt som morgengave for bruden. Disse er ligeledes fremstillet på eget smykkeværksted i København. 

Derfor er du sikret et unikt design, godt håndværk og et smykke af bedste kvalitet. Smykker fra Dirks Jewellery er desuden bæredygtige, da de primært bliver produceret af recycled guld og sølv.