Genial underholdning til bryllup

Kvindehånd med diamantring i guld

En af de mange ting der gør brylluppet mindeværdigt, er den underholdning, der er til brylluppet. Der skal gerne være indspark og festlige indslag, som er med til at markere denne helt særlige dag. Det kan også være, at du sidder som best man, brudepige eller toastmaster og bryder hjernen med, hvad du skal finde på af underholdning til brylluppet. Læs mere og få inspiration til bryllupsaktiviteter og underholdning til den store dag.

Udover bryllupsaktiviteter, er der mange traditioner ved et bryllup. Bliv klogere på de mange bryllupstraditioner og de historier der ligger bag her

Hvis brylluppet strækker sig over en hel dag, så kan gæsterne godt begynde at kede sig, hvis der kun holdes taler og spises mad. Hvis der krydres med hyggelige, sjove indslag og aktiviteter undervejs, vil det skabe god stemning og grin og glade dage blandt gæsterne og man undgår at onkel Hans sidder og gaber over i hjørnet. 

5 gode idéer til bryllups-underholdning 

Vi har udvalgt nogle af de sikre vindere, som helt sikkert få et smil på læben hos brudeparret, men også hos gæsterne! Udover de helt klassiske indslag som taler og sange, så er der også en række andre sjove indslag, som kan sætte gang i festen.

 Det kan også være fordelagtigt at sørge for enten en god DJ eller et fedt liveband, som for alvor kan sætte gang i festlighederne. De indslag som generelt klarer sig bedst til et bryllup er kreative og personlige indslag. Det kan eventuelt tage udgangspunkt i et minde eller en intern ting blandt brudeparret. Her er nogle andre gode idéer:

  1. Tip en 13’er

En klassisk form for bryllupsunderholdning er tip en 13’er. Det er en meget populær form for underholdning, fordi det ikke kræver det store forberedelsesarbejde i forhold til hvad den giver tilbage i underholdningsfaktor. Denne form for underholdning inddrager både brudeparret, men også gæsterne – som alle skal svare på spørgsmål om det nygifte par. Det kan være en god idé at inddele gæsterne pr. Bord eller i “Team Bruden” og “Team Brudgommen”, som kan dyste mod hinanden.

Regler ved tip en 13’er:
Alle får et stykke papir med en række spørgsmål og en blyant, eller andet at skrive med. Herefter får man et givent antal tid. Spørgsmålene til en til en 13’er kunne være:
– “Hvor mødtes de første gang?”
– “Hvad tænkte svigermor, da hun første gang mødte svigersønnen”
– “Hvad craver X altid når de har tømmermænd?”

  1. Ryg-mod-ryg spørgsmål til brudeparret

En anden god idé til underholdning til brylluppet er den såkaldte ryg-mod-ryg spørgsmål. Denne type underholdning kaldes også “hvem er mest tilbøjelig til…” eller “hvem er mest…”. Det er en god måde at få skabt grin og latter og lære lidt mere om det nygifte par.

Regler for ryg-mod-ryg underholdning:
Reglerne forholder sig sådan, at man placerer brudeparret på hver deres stol – med ryggen til hinanden. Herefter tager brudeparret deres sko af og bytter en af skoene ud med den andens – så de sidder med deres egen sko og deres udkårnes sko i hver hånd. 

Nu stiller en tredje part – det kan være dig, som står for denne underholdning  – brudeparret en række interessant og morsomme spørgsmål, eller helt neutrale spørgsmål. Det kan tage udgangspunkt i “Hvem er mest tilbøjelig til?”-frasen og lede til spørgsmål såsom:

– “Hvem er bedst til at lave mad”
– “Hvem er den mest tålmodige”
– “Hvem er det største rodehoved”

Til sidst tælles pointene og vinderen kan få en gave – eller håneretten. 

  1. Karaokemaskine

Skal der tilføjes liv og glade dage til bryllupsfesten, så er karaokemaskinen en kærkommen underholdning, fordi den samler gæsterne om musikken. Desuden er karaokemaskinen god til at ruske lidt op i gæsterne og er en meget god icebreaker.

 Karaokemaskinen er især god at hive frem, når gæsterne har fået lidt vin indenbords. Det vil helt sikkert sætte gang i lattermusklerne at se onkel Benny fremføre Elvis Presley’s “Can’t help falling in love”. Eller måske gommen synger en serenade også?

  1. Rollespil blandt gæsterne

En sjov lille leg, som strækker sig over hele brylluppet, kan være rollespillet. Det er også en meget god icebreaker og kan også sætte gang i latteren og det sjov og ballade, som passer perfekt til feststemningen. På den måde kan gæsterne let føle, at de alle er en del af brylluppet og bidrager hver især med underholdning. 

Regler ved rollespil til bryllup

Med rollespil menes der, at der under hver af gæsternes tallerknerne, der beskriver den rolle som gæsten er blevet givet. Rollen kan være alt fra at skulle imitere en kendt person gennem aftenen, at skulle holde en kort tale inden desserten eller altid at skulle grine højt, hver gang nogen siger “skål”. 

Det er kun fantasien, der sætter grænserne for, hvad rollerne kan gå ud på. Husk dog altid på, at det skal være sjovt for alle at være med. 

  1. Dyste og lege

Det kan også være en god idé at krydre de mange taler og de mange timer, hvor gæsterne sidder og spiser og drikker – med dyste og lege, som kan få gæsterne op i gear. Hvis det er sommer eller godt vejr, kan der foregå lege og dyste udenfor – såsom rundbold, kongespil eller ølbowling. Det kan også være at den gode klassiker, stoledans, kommer i spil. 


Er du som gæst i tvivl om, hvad du egentlig må og ikke have på af påklædning som gæst til bryllup – så læs vores blogindlæg om dresscode til brylluppet her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.