Bryllupstraditioner – sjove bryllupstraditioner og historierne bag

Sort og hvidt billede af en kvinde der sætter e vielsesring på en mands finger

Man kan næsten ikke tale om bryllupper uden at tale om bryllupstraditioner. Bryllupstraditioner er bygget op omkring både symbolik og overtro. Nogle synes måske de er fjollede, andre synes at de er vigtige at holde fast i. 

Uanset om du selv skal giftes eller skal være gæst til bryllup, er det sjovt lige at få læst op på nogle af de gamle danske bryllupstraditioner og historierne bag. 

Her får du en liste over sjove bryllupstraditioner til festen

Tilladelse til at ægte

En gammel tradition har været, at gommen har bedt brudens far om tilladelse om at få kvindens hånd. Hvis svigerfaren sagde ja, var dette et tegn på, at svigerfaren havde godkendt brudgommen og mente, at han var værdig nok til at forsøge hans datter. 

Der er stadig mange som gør dette i dag af respekt for brudens forældre, også selvom denne tradition ikke har samme betydning i dag som dengang.

Frieriet

Det har længe været kutyme at det er gommen der må fri. Dette er traditionelt blevet gjort ved at gommen går ned på knæ, og beder om brudens hånd. 

Traditionerne siger, at bruden kun må fri på én særlig dag – nemlig skudår, som finder sted hvert fjerde år. 

Ringene

Der bliver typisk friet med en diamant forlovelsesring, og det er måske de færreste der ved, hvorfor det er tilfældet. Diamant forlovelsesringen blev populariseret tilbage i slutningen af 1940’erne med sloganet “A Diamond is Forever” (Red: Diamanter varer evigt).  

Fordi en diamant er noget af det stærkeste eksisterende materiale i verden, og er nærmest ubrydelig, repræsenterer den derfor den ubrydelige og evige kærlighed mellem ægteparret. 

Se eventuelt vores udvalg af diamant forlovelsesringe her.

Bryllupstraditionerne siger at forlovelsesringen skal sidde på venstre ringfinger, idet ‘kærlighedens år’ løber direkte mellem hjertet og venstre ringfinger. Hvad angår vielsesringen, så skal den sidde på højre hånd, da denne hånd bruges til at aflægge troskabseden i kirken.

Du kan blandt andet se vores udvalg af vielsesringe her.

Bruden er iført hvidt

Mange kender allerede denne tradition, hvor bruden er iført hvidt som et symbol på hendes uskyld. Det er måske de færreste der ved, at hvid ikke altid har været den foretrukne farve til brudekjolen, og at det faktisk var en dronning der populariserede den hvide farve. 

Historisk set havde kvinder giftet sig i farverige kjoler, som kunne bruges igen ved andre festlige lejligheder. Den hvide brudekjole blev populariseret af den engelske Dronning Victoria, da hun i 1840 giftede sig med prins Albert. 

I Danmark blev den hvide brudekjole først for alvor normen efter velstanden steg  2. Verdenskrig, hvor kvinder havde råd til en kjole, som kun skulle bruges en enkelt gang.

Brudebuket tradition

Der er flere traditioner forbundet med brudebuketten. Ifølge traditionerne er både brudebuketten og brystbuketten gommens ansvar alene, og bruden har altså ingen indflydelse herpå.  

En anden brudebuket tradition er, at bruden kaster sin brudebuket ned til festens ugifte piger. Den pige der griber buketten er, ifølge overtroen, den næste i rækken til at blive gift. 

Der er også den brudebuket tradition, hvor buketten lægges på en nærtstående slægtnings gravsted. Ifølge overtroen skulle dette siges at være lykkebringende og er samtidig en måde at inkorporere den afdøde i sin store dag. 

Nogle brude vælger at beholde buketten, men ifølge tradition er det vigtigt at hun ikke sætter den i vand, da det betyder at ægteskabet vil blive kort.

Strømpebånd

Der er også nogle traditioner forbundet med strømpebånd til bryllup. Man kan sige at brudens strømpebånd er tilsvarende til at kaste brudebuketten, men for de mandlige gæster.

Ifølge traditionen, skal gommen kravle under brudens kjole og tage hendes strømpebånd af og gerne med munden. Herefter kaster gommen strømpebåndet ud til de mandlige ugifte gæster, hvor det eftersigende skulle bringe held hvis man griber det.

Klip i sokker og slør

Du har måske været til et bryllup og undret dig over, hvorfor gommen pludselig bliver overmandet af samtlige mandlige gæster, og får klippet tåen af sin sok. 

Hvorfor klipper man gommens sokker? Der ligger selvfølgelig endnu en spøjs tradition bag. Traditionen hænger sammen med et gammelt ordsprog “At gå på frierfødder”, og skulle eftersigende forhindre gommen i at kunne fri til andre kvinder. 

Bruden slipper dog heller ikke for at skulle ofre et stykke beklædning på bryllupsdagen. En anden bryllupstradition er, at brudens slør rives i stykker af brudepigerne. Dette skulle eftersigende symbolisere, at hun nu ikke længere er en pige, men en kvinde.

Morgengave

En sidste tradition er morgengaven. Ifølge traditionerne giver bruden og gommen hinanden en gave morgenen efter brylluppet, altså deres første morgen sammen som ægtepar. Det skal være en personlig gave, som bruden og gommen kan have glæde af i mange år, hvor det kan agere som et symbol på deres evige kærlighed.

Find inspiration til morgengaver her.