Studentertiden er vidunderlig – og det skal studentergaven afspejle. At blive student er nemlig et helt særligt overgangsritual. Når man bliver student, træder man for alvor ind i de voksnes rækker.
Det er tid til at vælge, hvilken retning man vil gå i livet – og samtidig er det tid til at feste og glæde sig over alt det, man allerede har oplevet og udrettet. Derfor skal studenten fejres med en speciel og personlig gave, der altid vil minde ham eller hende om den skønne tid. Om lettelsen efter den sidste beståede eksamen, glæden under studenterkørslen – og de mange klip i huen, der fulgte med.
I dette indlæg finder du inspiration til, hvordan du kan give studenten en helt særlig studentergave, der sætter prikken over i’et under den uforglemmelige studentertid.
Studentersmykker: Idéer til studentergaven
Den perfekte gave til studenten er en gave, der består i mange år – en gave, der minder studenten om det flotte, hårde arbejde og den velfortjente studenterhue. Derfor er et smykke det oplagte valg.
Når du giver et smykke i studentergave, giver du en gave, som studenten kan få glæde af resten af livet. Samtidig har du mulighed for at vælge et meget personligt smykke, der både reflekterer den skønne tradition og passer til studentens unikke smag.
Studentergaven til hende
Når du vælger studentergaven til hende, er det en god idé at vælge et smykke, der følger tidens trends. Samtidig bør du gå efter et smykke, der har et sofistikeret udtryk, der vil tage sig godt ud i mange forskellige sammenhænge.
Her anbefaler vi Maanesten: Et dansk smykkebrand, der smukt balancerer nutidens tendenser med et spændende, unikt udtryk.
Blandt Maanestens kollektioner finder du et stort udvalg af gode idéer til studentergaven. Brandets halskæder, øreringe, ringe og armbånd er alle forarbejdet med øje for detaljen på det enkelte smykke – her kan du altså nemt finde en gave, der vil komplementere studentens individuelle smag.
Har du brug for vejledning i, hvordan du holder smykker flotte og rene hver dag? Se vores renseguide.
Studentergaven til ham
Smykker er ikke kun til hende – det rigtige smykke er også en personlig og betænksom studentergave til ham.
Når du vælger et herresmykke, er det en god idé at have in mente, at smykket skal bruges længe. Det skal derfor være et smykke, der vækker glæde hos den unge mand, som netop har fået hue på, men også kan bruges i mange år.
Det virker måske oplagt at vælge et klassisk herresmykke som manchetknapper. Men en ung mand, der netop er blevet student, har sjældent lejlighed til at bruge dem. Derfor anbefaler vi i stedet, at du går efter et studentersmykke, der kan bruges hver dag – f.eks. en flot signetring.
En sådan ring har et voksent udtryk, der understreger den flotte bedrift og den store dag. Og samtidig vil ringen være en gave, der klæder og følger studenten gennem hele livet.
Har du brug for hjælp til at vælge den rette ringstørrelse? Se vores størrelsesguide.
Guldbarren: Det perfekte gavekort til studenten
Er du på udkig efter et smykke til studenten, men kender du ikke vedkommendes smag? Synes du ikke, at et gavekort er specielt nok til den store dag? Her finder du løsningen: guldbarren. Her får du 1 gram finguld plomberet og nummereret.
Guldbarren fungerer som gavekort. Er du ikke sikker på, hvilket smykke studenten skal have, kan du altså give et gavekort i studentergave uden at bekymre dig om, at gaven er kedelig. Det er ikke hver dag, man bliver student – og det er bestemt heller ikke hver dag, man får en ægte guldbarre.
Med guldbarren kan du altså give studenten en anderledes og overraskende studentergave, som vedkommende ikke vil glemme. Og samtidig ved du, at studenten kan bytte sin guldbarre til det helt rigtige smykke, som altid vil minde vedkommende om, hvordan han eller hun fik det. På den måde er du sikker på at bidrage til, at studentens store dag bliver helt uforglemmelig.
Har du brug for vejledning i, hvordan du sørger for, at dine smykker er flotte hver dag? Se vores renseguide.
Brug for hjælp eller vejledning?
Vi håber, du har fundet inspiration til at vælge den perfekte studentergave og gøre den store dag til noget helt særligt.
Har du spørgsmål til levering af studentergaver, eller har du brug for vejledning i at vælge det rette smykke? Kontakt os og hør mere om, hvordan vi kan hjælpe dig med at fejre studenten med maner.